Hvem er Christina Kabel?
Hvem er Christina Kabel?
Jeg er en 41-årig freelancejournalist, fotograf og medierådgiver der stadigt er dybt forelsket i mit fag. Jeg er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1998, og fra Utrecht i Holland med det internationale fagspeciale "Europe in the world".
Jeg har været på De 3 Stiftstidender og JydskeVestkystens fællesredaktion i København og på deres Christiansborgredaktion. Bagefter blev drømmen om at være udenrigskorrespondent til tre år som Nordfrislandsredaktør på Flensborg Avis.
Jeg sagde mit job op i slutningen af 2001 for at prøve freelancedrømmen af - bl.a. fordi jeg ville til Antarktis, og har været selvstændig lige siden. I dag med base i både Slagelse og Småland i Sverige, men med en lang række danske kunder og medier, og der er også kommet norske, svenske og tyske kunder til.